Den store pizza aften – resultaterne

Her er billeder af alle jeres pizzaer, og der var mange.

Ved hvert billede er der et tal (1-3 for troppen og 10-19 for senior-spejderne). Vælg  den bedste trop-pizza og den bedste senior-pizza og send nummeret på jeres to udvalgte pizzaer sammen med jeres navn til Frank i en SMS (2129 6691) i løbet af weekenden. I kan ikke vælge jeres egen pizza 🙂 .

Mandag kl. 17 offentliggøres de to vindere.

Forresten, a-c er ledernes pizzaer og dem kan I ikke stemme på.

Trop
1
2
3
Senior
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
Ledere
a
b
c

 

Den 28. januar 2021 er det pizza-møde

På torsdag laver vi pizza – på trangia hvis I har mod på det.

Har I ingen Trangia? Send en SMS til Frank (2129 6691) mandag den 25. januar, så kommer der et låne-trangia fra Engedalen ud til jer onsdag. Husk at skrive navn og adresse i SMSen.

Har I ikke mod på Trangiaet, så lån jeres forældres grill eller ovn.

DDS har her en side hvor de beskriver aktiviteten: https://dds.dk/aktivitet/pizza-pa-trangia

Vores kommentarer til beskrivelsen:

  • Har I en bedre opskrift på pizza, så tager I bare den.
  • Hvis I lægger en tallerken oven på pizzaen på trangia-panden, så brug én der kan tåle varmen – ikke plastik.
  • Det kan være fint at have en tang af metal til at justere brænderen i trangiaet. Lån en af jeres forældre, hvis I ikke f.eks. har et multi-tool.
  • Det er også helt OK, hvis I har én af jeres forældre med på side-linjen.

Tag et par billeder under tilberedningen og send dem til Frank efter mødet, så samler vi dem så I alle kan se hvad er blev lavet. Hvis I har brugt en speciel opskrift, så læg den ved. Kik billeder og opskrifter igennem i weekenden og indsend jeres stemmer (én til trop og én til senior).

Vi kan tager en gennemgang af hvordan man bruger trangiaet over Zoom, så er I ikke helt sikre, så klarer vi det der.

Husk at købe materialer til pizza, inkl. bagepapir, husholdnings-sprit og tændstikker.

Linket til mødet på Zoom er: https://aarhusuniversity.zoom.us/j/62687850215

Vi ses til pizza-bagning på torsdag – Vi skal ikke hjem (og i seng), vi skal videre!

Knob, splejsninger og taklinger – og vinderne er…

Knob, splejsninger og taklinger – og vinderne er…

For troppen var der en sikker vinder: Jonas!

For seniorerne var der 3 med samme antal stemmer. Det blev derfor til en lodtrækning med hjælp fra “The Name Picker Ninja“. Vinderen er derfor: Rikke

Præmien er et mergle-spir, som kan bruges til at løsne genstridige knob, og til at åbne et tov når der skal splejses.

Spirerne er ikke komme med posten endnu, men er klar til jer når vi ses i Engedalen.

Knob, splejsninger og taklinger, resultatet af anstrengelserne

Der blev splejset, lavet taklinger og bundet knob torsdag den 21. januar 2021. Det var ikke helt let, men det lykkedes.

Der er resultatet af anstrengelserne… (teksten fortsætter under billederne)

1 (trop)
10 (senior)
11 (senior)
12 (senior)
13 (senior)
14 (senior)

Igen er der afstemning hen over weekenden. Send en SMS til Frank (2129 6691) med dit navn, den trop-spejder (der er kun én 🙂 ) og den senior-spejder, som du synes har den bedste knob-tavle. Du bestemmer selv hvad du vil give point for – men du skal vælge et trop og et senior indlæg.

På mandag kl. 17:00 offentliggøres vinderne!

Knob, splejsninger og taklinger – online-møde torsdag den 21. januar 2021

Nedlukningen fortsætter, så på torsdag er der knob, splejsninger og taklinger (på tovværk, forstås) på programmet – igen som et online-møde.

Hvis I mangler mangler materialer, så kan de bestilles mandag (SMS Frank – 21296691 – med jeres navn og adresse). Mere herom senere.

Mødets mål er, at I laver en samling af de knob, de splejsninger og de taklinger, som I laver i løbet af mødet. Tag et billede (så I kan genbruge tovet) af alt det I laver og saml det til sidst til et stort knobtavle-billede!

Send billedet ind (e-mail, SMS eller Messenger), så vi kan dele dem, og finde den bedste trop-knobtavle og den bedste senior-knobtavle

Der bliver brakeout rooms på Zoom, så I kan deltage både i et splejsnings-rum og et taklings-rum, hvis I ikke lige kan huske hvordan man gør det.

Bind de knob, som I kan huske, og gå på jagt efter nye knob på Nettet. Husk at lægge en seddel sammen med knobet I har lavet, når I tager billedet, hvor I har skrevet navnet på knobet.

Link til mødet er: https://aarhusuniversity.zoom.us/j/62687850215

Materialer

  • Evt. knob-tov og /eller
  • 2 m, minimum 8 mm Ø (diameter) besnøreingsreb til at lave splejsninger, taklinger og knob med
  • Tråd til at takle med (mindst 0,5 mm i diameter (en almindelig sytråd er ca. 0,15 mm), så det skal være mindst 3 gang så tykt som en sytråd). Jo kraftigere jeres tov er, jo tykkere skal tråden være (I skal bruge ca. 2-3 m tråd)

Skriv en SMS til Frank i løbet af mandagen. Så kommer der noget tov ud til jer. Skriv navn og adresse i SMS’en.

Vi ses til knob, splejsning og takling på torsdag – Vi skal ikke hjem (og i seng), vi skal videre!

 

Orienteringsløb – posterne…

Her er de 32 poster. Almindelige, lidt svære (S) og ret svære (S+). Find stedet, hvor posten er placeret (hvor billedet er taget), vis det på et kort og send det til Frank (2129 6691).

Post nr. Billede
1 (S) Post 1
2 Post 2
3 Post 3
4 (S) Post 4
10 Post 10
11 (S) Post 11
12 Post 12
13 (S) Post 13
14 Post 14
15 Post 15
16 (S+) Post 16
20 Post 20
21 Post 21
22 Post 22
23 (S) Post 23
24 Post 24
25 (S+) Post 25
26 Post 26
30 (S) Post 30
31 Post 31
32 (S) Post 32
40 Post 40
41 Post 41
42 Post 42
43 Post 43
44 Post 44
45 (S) Post 45
46 Post 46
47 (S) Post 47
48 (S+) Post 48
49 (S) Post 49
50 Post 50

 

Orienterings-løb, og de kort I skal bruge

Så er der orienteringsløb. Der er mange poster fordelt i et stort området omkring Hammel.

Hver post er et billede taget hvor posten er. Jeres opgave er så at placere posten på ét af de kort I finder her:

Der er i alt 5 kort, som sammen dækker det område hvor løbet foregår.

Når I har fundet ud af hvor posten er placeret, tager I et billede hvor I viser på kortet (med f.eks. en spids blyant, tegner en farvet ring på et billede el.lign.) hvor posten er. Billedet sender I til Frank (på mobil 2129 6691). Husk at skrive post-nummer og jeres navn sammen med billedet.

I får 2 point hvis I rammer den rigtige position inden for 25 m  og 1 point hvis I rammer inden for 100 m.

Listen med posterne vises her på siden fra kl. 19:00.

Der er lette, svære (mærket S) og virkelig svære poster (mærket S+). Det gælder om at få så mange rigtige som muligt. Så begynd måske med de letteste 🙂

De poster, som er mærket S+, er beregnet til senior-spejderne, men trop-spejdere må meget gerne komme med svaret, hvis I ved hvor det posten er.

En svær post kunne være en som dette billede. Ved I hvor det er?

Det angiver I så på et af jeres kort, og sender en SMS. ( Det er indgangen til biografen i Hammel 🙂 )

Posterne skal være fundet inden kl. 20:45 og alle billeder skal være sendt til Frank.

Der er møde på Zoom, hvis I vil deltage her. Kl. 19 er der opstart og kl. 20:45 er der afslutning på Zoom. Linket er https://aarhusuniversity.zoom.us/j/65148422550 .

Hen over weekenden vil pointene blive talt op, så de to vindere (én fra Troppen og én fra senior-spejderne) vil blive offentliggjort kl. 17:00 mandag.

Vi ses!

Iglo-byggeri – og vinderne er…

Så er afstemningen om Sika Hammels bedste iglo færdig og resultatet er:

… for Troppen

Lavet af Nicklas

… for seniorerne

Lavet af Mathilde.

Præmierne (ja, der er én til Troppen og én til senior-spejderne) er

dette overlevelses kit. Tillykke – I får præminen, når vi ses til spejdermøde i Engedalen.

Vær klar til det store o-løb på torsdag!