Opgaven: Vinteren er over os!

Torsdag den 7. januar 2021 er det dagen for det første spejder-møde i 2021, og det er blevet vinter. Desværre har nogen glemt at tænde for sneen – men selvfølgelig går vi ikke i stå p.g.a sådan en detalje!

Vi kan heller ikke mødes i Engedal, og den detalje skal heller ikke stoppe os!

Dagens opgave er at bygge en iglo ( f.eks. https://spejder.dk/how/byg-en-iglo). I bestemmer størrelsen og I bestemmer materialerne (sne, vanilje-is, is-terninger, sukkerknalder, … I bestemmer). Tag to billeder af igloen, mens I laver den, og et billede af det færdige resultat. Send dem til Frank (frank@thorsgade.net, mobil: 2129 6691 eller på Messenger hvis I bruger det) inden kl. 20:45 torsdag den 7. januar. Skriv også jeres navn sammen med billederne. Undgå personer på billederne (for så skal vi spørge om lov), for vi vil gerne lægge dem op her, så I efter mødet kan stemme på den bedste iglo.

Følg med på: https://www.sikahammel.dk/aquila/ under mødet. Her kommer der der et indlæg med billederne og hvordan I stemmer på den bedste iglo.

Troppen er inviteret til dette møde, så vi skal finde spejder-troppens bedste iglo og senior-spejder-troppens (Aquilas) bedste iglo!

Kl. 20:45 skal I have sendt billederne, og vi går videre til afslutningen. Vi vil lægge et link til et online-møde her på siden.

I behøver ikke at være med til afslutningen, men det kunne være super at kunne bede Fadervor og synge “Kære Far”.

Spørgsmål? Tag fat i Frank på frank@thorsgade.net eller 2129 661.