Home » Alle » Hjælp til Hammel Hestemarkedet 5.-7. september.

Hjælp til Hammel Hestemarkedet 5.-7. september.

Kære spejderforældre!
 
Nu har gruppen brug for en hjælpende hånd fra jer alle til årets største fælles spejderforældre-opgave: Hestemarkedet 5.-7. september.
 
Lørdag og søndag morgen kl. 6.30-ca. 8 skal vi samle affald på stier og veje på markedspladsen. Vi har brug for mindst 12 voksne hver morgen – og tag meget gerne jeres spejderbørn med. De synes, det er sjovt, når de først er kommet ud af fjerene! Når vi er færdige, giver HGF et rundstykke. Denne arbejdsopgave giver et vigtigt tilskud til gruppens økonomi.
 
Desuden skal vi bemande Sct. Georgsgildets pølsevogn hele weekenden. Den opgave er kun for voksne, vi deler den med de blå spejderforældre, og pengene går til Spejdercenter Engedal. Pølsevagterne er i år kun på tre timer, og nogle af dem er allerede besat. Se i denne plan, hvad der stadig er ledigt.
 
Skriv straks en mail til kasserer@sikahammel.dk, om hvilken pølsevagt, du gerne vil tage, og hvilken morgen, du og din familie kommer til morgenrengøring. Skriv også, hvis du har spørgsmål.
 
Med spejderhilsen, gruppebestyrelsen