Kære ulve og jeres forældre.
Vi kan desværre stadig ikke holde spejdermøder med de nugældende regler for forsamlinger. Derfor er ulvemøderne frem til foreløbig d. 6. maj aflyst.
Vi har også – med stort vemod – valgt at aflyse vores sommerlejr for ulvene. Den var planlagt til den første weekend i juni. Grunden til vi aflyser den, selvom den ligger udenfor den periode vi foreløbig kender med forsamlingsbegrænsninger er, at vi under alle omstændigheder kun vil have ganske få spejdermøder til at forberede den. Samtidig kender vi ikke de forholdsregler der evt. vil komme til at gælde mht. afstandskrav, skærpet hygiejne, regler om mad og servering osv. Alt sammen noget der nok vil være meget svært at få til at harmonere med en spejdersommerlejr med fællesskab, samarbejde, mad på bål, meget lidt håndvask og overnatning på rad og række i telte og shelters.
Vores kasserer returnerer naturligvis allerede indbetalt lejrbetaling.
Vi håber at vi kan se frem imod mere normale tider og få vores spejderliv og -møder tilbage, men indtil videre må vi lave spejderaktiviteter hver for sig derhjemme.
For at give lidt inspiration til dette vil vi hver uge sende et lille brev med gode idéer til ugens spejderaktiviteter. Det er så vores håb at I hver især vil kunne holde jeres eget spejdermøde derhjemme. Og inviter bror, søster, far eller mor med. Så kan de også lære noget nyt og se hvad man laver som spejder.
Det første brev finder ved at klikke her: Ugebrev ULVE 15 april
Spejderhilsen
Alle ulvelederne