Velkommen efter sommerferien til alle og specielt velkommen til alle jer, som indtil for nylig var trop-spejdere, men nu er senior-spejdere.
Først, I kan altid finde det opdaterede program her: https://www.sikahammel.dk/enheder/senior-spejdere/
Som vi fortalte jer til mødet torsdag, så er der nogle ting I lige skal kikke på:
24Silkeborg
Der er mulighed for at deltage i dette arrangement den 13. – 14. september (kl. 19 fredag til kl. 19 lørdag).
Det er et løb, der vare 24 timer, og hvor I skal klare jer helt selv i patruljen. I skal have alt med i rygsækken. Der er ca. 90 poster (nogle bemandede, nogle “døde”) og området er hele Silkeborg. Under løbet vil patruljerne blive jagtet af nogle “fangere” (som et kæmpe smuglerløb). Man skal bruger et par smartphones under løbet. Selve løbet koster kr. 160, men da der kun er inkluderet morgenmad lørdag, bliver vi nød til at tage kr. 200, så I har nogle nødforsyninger, noget at overleve på og noget frokost lørdag.
Hvad er 24 Silkeborg?
24 Silkeborg er et tværkorpsligt, årligt tilbagevendende løb over 24 timers varighed, altid i Silkeborg området. Du deltager sammen med din patrulje der kan være på mellem 3 og 7 medlemmer.
Undervejs er I mere eller mindre på egen hånd – I planlægger selv jeres rute og bestemmer jer for hvilke poster I vil gå efter.
24 Silkeborg giver masse af udfordringer og sjove oplevelser, hvad enten din patrulje er en benhård konkurrencepatrulje der jævnligt er afsted på løb, eller I mere søger en hyggelig udfordring og en god mulighed for at være sammen afsted i patruljen.
Hvis I tænker at det måske er noget I vil prøve, så kik ind på: https://www.24silkeborg.dk/
Jeg (Frank, frank@thorsgade.net) vil gerne have et svar, hvis I vil med, senest på fredag den 30. august.
Hammel Hestemarked
Torsdag den 5. september opbygger vi Sika Hammels stand på Hammel Heste Marked. Vi mødes på pladsen kl. 18, eller kl. 19, hvis I ikke kan nå det til kl. 18. Se i programmet her: https://www.sikahammel.dk/events/opbygning-af-vores-stand-paa-hammel-hestemarked/
Standen skal også bemandes lørdag og søndag, og I er inviteret til at bemande den. Se her: https://www.sikahammel.dk/2019/08/21/opbygning-af-stand-til-hammel-hestemarked/
Optagelses-ceremoni, torsdag den 24. oktober i Mosen
Vi afholder optagelses-ceremoni til Aquila torsdag den 24. oktober i Mosen. Se her: https://www.sikahammel.dk/2019/08/21/opbygning-af-stand-til-hammel-hestemarked/
Vi ses!
Med senior-spejder-hilsen, senior-lederne
Nyheden udløber (fjernes) 25-10-2019 11:36