Kære ulve, trop- og seniorspejdere og forældre
Nogle af Jer har allerede taget et særligt mærke, andre overvejer det måske.
Mange af de særlige mærker tager I, når I ikke er til de ugentlige spejdermøder. Det betyder, det er baseret på en stor grad af tillid, da vi spejderledere ikke er i stand til at kontrollere Jer. Det kræver derfor stor opbakning og accept fra Jeres forældre.
Inden I starter på at tage et mærke, skal I aftale det med Jeres leder.
Vi har nu lavet en kontrakt, som skal udfyldes og underskrives af Jer selv, Jeres forældre og Jeres leder, inden I går i gang med at tage et mærke. Først når kontrakten er underskrevet, er I i gang med at tage mærket.
De af Jer, som allerede er i gang med at tage et mærke, skal også udfylde en kontrakt og skrive den dato på, hvor I startede på mærket.
Som udgangspunkt kan I tage de mærker, som er beskrevet under de enkelte grenes dokumenter.
Kontrakten ligger ligeledes under de enkelte grenes dokumenter.
God fornøjelse
Lederne