Så gik det helt galt, og jeg undskylder mange gange: I har fået en e-mail fra os, som ikke ser speciel sund ud. Se forklaringen nederst.
Vi har to nyheder til jer:
Julemanden kom til fastelavn hos Sika Hammel – John Kristensen, præsident for Hammel Rotary Club, kom til fastelavnsfest hos SIKA gruppe udklædt som julemand med gaver: 10.000 kroner overrakte han til spejderne på vegne af cykelholdet Team Rotary Favrskov (TRF). Læs hele nyheden her…
Hvor kan jeg sælge, købe eller bortgive f.eks. en uniform? -Vi har en side med svar på forskellige spørgsmål, som kan læses af både nye og mangeårige medlemmer. Vi har tilføjet svaret på spørgsmålet, som er en Facebook gruppe I kan finde her: https://www.facebook.com/groups/360626204317078/. Vi beder om at man ikke benytter gruppen til at kontakte ledere, da lederne ikke (nødvendigvis) er medlemmer af gruppen. Læs hele nyheden her…
—
Forklaringen er, at vi skal sende en ret stor mængde e-mails ud, når vi sender til jer allesammen. Det er jo godt, at vi er mange, men det har givet nogle problemer (som I måske har set resultatet af før). Nu ligger der en metode til at sende e-mail i mindre portioner, når der er mange, på vores udbyders server. Det har jeg testet hele dagen, og mente at nu gik det som smurt. Men da det så endelig skulle stå sin prøve hos vores udbyder, gik det alligevel galt i de koder, som angiver hvordan de enkelte dele af sådan en e-mail skal tolkes.
Nu skulle det virker. God søndag med hilsen fra
Frank
Nyheden udløber (fjernes) 1-04-2017 12:55